- Marie Curie
"My favorite thing about X-rays?
Dancing sceletons. Can't get enough of those.
Marie Curie
Fra Maria Salomee Sklodowska til Marie Curie
Maria Salomee Sklodowska blev født d. 7. November 1867 i Warszawa, Polen. Dengang Maria blev født, var Polen et enormt undertrykt land, liggende mellem Tyskland og Rusland. Rusland havde magten, og tillod ikke, at der blev snakket polsk. Marias forældre var begge lærere, og ville gerne undervise på polsk. Derfor oprettede Marias far en ”underjordisk” skole, hvor han underviste byens børn, inklusiv Maria og hendes søskende. I Warszawa var det svært for de polske børn at få en god uddannelse, da de gode uddannelser som regel gik til russerne. Derfor indgik Maria og hendes søster Bronia en pagt; da Bronia var den ældste havde hun først brug for en uddannelse. For at betale for uddannelsen skulle Marie arbejde som guvernante og sende penge til søsteren. Da Bronia så var færdig med at læse medicin i Paris, hjalp hun med at finansiere Marias uddannelse, som pga. forholdene i Warszawa også foregik i Paris. I Paris læste hun fysik på universitetet, og det var også her, hun mødte Pierre Curie. De blev forelskede, og da de blev gift, skiftede hun navn til Marie Curie.
Mærkelige emmisioner
I 1895 opdagede den tyske fysiker Wilhelm Röntgen, røntgenstråler. Dengang vidste man ikke, hvad de kunne, og man kaldte dem derfor gennemtrængende stråler eller x-stråler ("x" for ukendt). Dette arbejde fulgte Marie og Pierre op på. I deres lille lejlighed i Paris arbejdede de videre med begrebet ”mærkelige emissioner”. Senere opdagede Becquerel gennemtrængende stråler. Disse stråler var i modsætning til røntgenstråler ikke genereret af elektricitet. Strålerne kom naturligt fra grundstoffet uran. Disse stråler studerede Marie og Pierre også videre på. Det var disse ting, der førte videre til forskningen i radium.
Verdens første røngtenbillede. Billedet er taget af Wilhelm Røngten og hånden tilhører Wilhelms kone.
Opskriften
På universitetet mødte Marie professoren Becquerel, der tilbød hende et laboratorium, hvor hun kunne forske i radioaktivitet, men han kunne ikke tilbyde hende nogen penge til hendes forskning. Pierre Curie arbejdede senere sammen med hende, og sammen fandt de grundstofferne radium og polonium. Det tog dem i alt 3 år at finde måden, hvorpå man kan adskille radium og polonium fra de andre grundstoffer i begblende. Det var en fysisk hård proces når de flere tons begblende, skulle blive til en tiendedel af et gram. Fordi det var sådan en fysisk hård proces, tænkte man ikke over, at Marie og Pierre tit havde smerter i led, muskler og til tider var sløje. Universitetet ville stadig ikke erkende deres forskning og give dem penge, så i starten af 1900-tallet sendte Marie og Pierre nogle prøver på deres isolerede radioaktive stoffer til udlandet. Dette var startskuddet for forskningen i radium.
Henri Becquerel, 1852-1908
Marie Curie, 1867-1934
Udenlandsk succes
Marie og Pierres arbejde blev kendt i udlandet, specielt England. Pierre blev indbudt til at tale i Royal Institution i London. I modsætning til Frankrig, blev de i London behandlet som betydningsfulde forskere. I 1903 blev Pierre og Becquerel tilbudt Nobelprisen i Fysik for deres forskning i radioaktivitet. Pierre ville ikke modtage den, hvis Marie ikke også fik den. De modtog derfor alle tre prisen, og Marie blev den første kvinde til at modtage Nobelprisen. Desværre måtte Becquerel tage imod prisen alene, da Marie og Pierre var for syge til at tage af sted til Sverige. De penge de modtog fra Nobelprisen gav et bedre økonomisk grundlag for deres videre forskning i adskillelsen af radium.
Pierre og Marie Curies nobelpris-bevis fra 1903.
En trist glæde
Kort efter at Marie og Pierre modtog prisen, blev Pierre professor på Sorbonne universitetet, hvor Marie blev hans lønnede assistent. Radium blev en verdensberømt succes, men så skete tragedien; d. 19. april 1906 – Pierre trådte ud foran en hestevogn, og døde på stedet. Efter Pierres død flyttede Marie til en by lidt uden for Paris ved navn Sceaux, sammen med hendes to døtre og hendes svigerfar. Her underviste hun sine døtre, Irène og Ève. Irène var ligesom hendes forældre meget interesseret i matematik og naturvidenskab, hvorimod Ève var mere sprogligt orienteret.
Fra venstre:
Ève, Marie og Irène Curie
Nobel nr 2
I 1911 fik Marie, alene, en Nobelpris i kemi. Denne gang for at have fremstille helt rent radium og fundet grundstoffet polonium. I mellemtiden havde Marie forelsket sig i sin gifte kollega, Paul Langevin, hvilket var grunden til at man i Stockholm, ikke vil ville have skandalen tættere på, og derfor bad Marie om ikke selv at tage imod prisen, men Marie ville ikke bukke under og tog til Stockholm alligevel. Man havde nemlig fundet ud af at det radium, Marie og Pierre havde fremstillet tidligere, afgav luftarten helium, der også er et grundstof for sig selv. Hun arbejdede hårdere end nogensinde, og i 1910 lykkedes det hende at få fremstillet helt rent radium. Samme år som Marie modtog Nobelprisen i kemi, forsøgte hun at blive indvalgt i det franske videnskabelige akademi, men det lykkedes ikke. Mange mente, at det var fordi, hun var kvinde, grundet af kvinders sociale status dengang.
Nedture
Maries intime forhold til sin kollega skabte en stor skandale, der resulterede i sammenbrud og sygdom for Marie. Efter en operation og et sanatorieophold rejste hun til en veninde, fysikeren Hertha Ayrton, i England. Da Marie vendte tilbage fra England i 1912, fik hun tilbud et laboratorium til forskning af radioaktivitet og medicin. Der blev åbnet radiumklinikker i mange lande, og der var mange påstande om, hvilke sygdomme det "magiske" stof kunne helbrede. I 1914 var radiuminstituttet færdigt. Samme år brød 1. Verdenskrig ud.
Geniale idéer
Under 1. Verdenskrig fandt Marie på den ide at man kunne komme de ny opfundne røntgen apparater, ind i sygeambulancerne. På denne måde kunne man lokalisere granatsplinterne i soldaterne, uden at sprætte dem op. Marie havde inden krigen studeret anatomi i sin fritid, og derefter oplært sin datter. Mens krigen stod på kørte Marie og datteren Irène rundt i røntgenambulancerne og tilså soldaterne.
Radium instituttet
Efter krigen vendte Marie tilbage til arbejdet på radiuminstituttet. Dette institut blev under Maries ledelse et verdenscenter indenfor strålefysik og strålekemi. Forskerne studerede radioaktive stoffer som f.eks radium. De studerede deres kemi, og prøvede at finde ud af, hvordan det kunne bruges medicinsk.
Amerikansk interesse
For at tjene penge til radiuminstituttet hyrede Marie en slags ”agent”. Agenten skulle hjælpe med at planlægge en forelæsningstourné i USA. Da Maries syn og hørelse var svigtende, pga. de radioaktive stråler, kunne hun kun gennemføre en del af tournéen. For de forelæsninger hun havde gennemført, fik hun penge, radioaktive stoffer og udstyr til hendes forskning. Hun fik også tildelt en masse ærestitler og priser. "The Woman of America" gav hende 1 gram radium til en værdi af 100.000 dollars, for hendes arbejde, og fordi hun var den første kvindelige forsker. Gaven blev overrakt af USA's præsident Warren Harding.
Marie Curies Nobelpris-bevil fra 1911, i kemi
Paul Langevin, 1872-1946
Her ses en røntgenambulance som tilhørte den Amerikanske hær, som de havde fået den foræret af Frankrig.
Her ses en del af "Institut du Radium", i Paris.
Farer på færre
Op igennem 1930’erne blev radioaktivitetens risikoer mere tydelige. Mennesker der havde været i tæt kontakt med radium over længere tid, eller havde brugt nogen af tidens ”mirakelmiksturer” hvor radium indgik, som f.eks ansigtscreme, chokolade eller skin tonic, viste smerter, forbrændinger, kræft og mange andre lidelser. Her indså man faren ved radioaktivitet.
Afslutningen
I de senere år foretog Marie Curie rejser for at skaffe penge til nyuddannede forskere. Hun gav også penge til et nyoprettet radiuminstitut i hendes hjemby. Marie døde d. 4. Juni 1934. I følge obduktionsrapporten døde hun af ondartet blodmangel, men i de senere år har det vist sig at være strålingen fra de radioaktive stoffer, der dræbte hende. I dag er der bygget museer og oprettet priser og legater til ære for Marie Curie.
Reklame for konceptet "undark".
Her indgik både ure, lyskontakter, sutsko og mange andre ting malet med Radium.
Marie Curie blev begratet i Sceaux, Frankrig, ved siden af sin mand Pierre Curie.